02-01-2012
Miljøstyrelsen har d. 31. december 2011 offentliggjort en revideret affaldsbekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011.
Med virkning fra d. 1. januar 2012 er det gjort frivilligt for erhvervslivet, hvorvidt man mod betaling ønsker at benytte det kommunale tilbud om at aflevere sit affald på den kommunale genbrugsplads. I modsætning til reglerne som var gældende i 2011, skal erhvervsvirksomheder nu aktivt tilmelde sig, hvis de ønsker at benytte tilbuddet. Dermed er det gjort helt frivilligt.
For erhvervsvirksomheder betyder det, at man ikke bliver opkrævet et gebyr, hvis man ikke ønsker at benytte den lokale genbrugsplads. Ydermere er det ikke længere nødvendigt at bruge tid og ressourcer på at søge om fritagelse for den benyttelsespligt, som var gældende i 2011. Ud fra de mange henvendelser som vi har modtaget fra vores kunder, ved vi, at det er en positiv nyhed, at der ikke længere skal indsendes fritagelsesansøgninger for at undgå at betale til en genbrugspladsordning, som man ikke ønsker at benytte.
De nye frivillige kommunale tilbud på genbrugspladserne er forskellige fra kommune til kommune.
Det er op til den enkelte kommune selv at tilrettelægge genbrugspladstilbuddet til erhvervslivet – herunder serviceniveau, opkrævningsmetoder, tilmeldingsordninger etc. Oplysninger om din kommunes tilbud til erhvervslivet, finder du på din lokale kommunes hjemmeside eller ved at henvende dig direkte til din kommune.
Ønsker I ikke at bruge unødig tid og ressourcer på at køre jeres virksomheds affald til en kommunal genbrugsplads, tilbyder vi gerne, at opstille containermateriel (fra 120L til 36m3), tilpasset jeres virksomheds behov og med de afhentningsintervaller, der passer jer.
Hos Marius Pedersen A/S er de gode råd til en optimal affaldsløsning gratis. Ring på 70 13 40 40 og hør hvad vi kan tilbyde og få evt. besøg af en af vores lokale miljøkonsulenter. Der kan være penge at spare på at sortere affaldet korrekt – vi ser nemlig affald som en værdifuld ressource.
Bekendtgørelsen kan læses her.