|
Funktion En olie- og benzinudskiller tilbageholder benzin, smøreolie, rustbeskyttelse, etc. fra spildevandet.
Olie og benzin er lettere end vand, og udskillerens udformning sørger for, at olien og benzinen får tid til at lægge sig på vandoverfladen. Det betyder, at olien og benzinen tilbageholdes, mens det resterende spildevand ledes videre til det offentlige kloaknet eller til et nærliggende vandløb.
Tømningsfrekvens Regelmæssig tømning og vedligeholdelse er nødvendigt for at udskilleren fungerer optimalt. Ved tømning forstås, at olie- og benzinudskilleren bundtømmes og fyldes op med rent vand umiddelbart efter.
Tømningsfrekvensen for olie- og benzinudskillere varierer afhængigt af belastningen, men det tilrådes at den tømmes senest, når olie- og benzinmængden udgør 75 % af den maksimale opsamlingskapacitet
Risiko Hvis tømningsfrekvensen ikke overholdes, kan det få store økonomiske såvel som miljømæssige konsekvenser, og det er derfor vigtigt at få gennemgået jeres behov.
Erfarne chauffører Vores chauffører har stor erfaring med tømning af olie- og benzinudskillere og giver gerne gode råd og vejledning, ligesom de naturligvis altid tjekker om olie- og benzinudskilleren er funktionsdygtig.
Download produktblad
|