Intern sælger – Kloakservice & TV-inspektion
Vær med på holdet hos Danmarks førende miljøvirksomhed
Brænder du for salg, rådgivning og tilbudsberegning, og motiveres du af at skabe langvarige kunderelationer? Trives du samtidig med at tage ansvar for projekter, når behovet opstår? Så er du måske den kollega, vi søger til vores salgsteam i Division Kloak- og Industriservice.
Division Kloak- og Industriservice er en del af Marius Pedersen-koncernen. Vi tilbyder landsdækkende service fra vores afdelinger placeret rundt om i landet, hvorfra ca. 330 medarbejdere servicerer kunder med professionel rådgivning og service.
Du bliver en del af et erfarent team med stærke faglige kompetencer inden for spuling og TV-inspektion. Vi løser alsidige opgaver for erhverv, kommuner, private og offentlige institutioner.
Om jobbet
Stillingen er præget af stor selvstændighed, og du får frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag. Du refererer til afdelingschefen og har base på vores afdeling på Teknikvej i Odense.
Din hverdag vil i høj grad være centreret omkring salg, tilbudsberegning og opfølgning på kundehenvendelser og tilbud. Derudover vil du i perioder indgå i projektrelaterede opgaver, hvor du bidrager til koordinering, opfølgning og sikring af fremdrift.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Nysalg og rådgivning til erhvervs-, industri- og entreprenørvirksomheder
- Beregning og udarbejdelse af tilbud på indkommende forespørgsler
- Systematisk opfølgning på afgivne tilbud og kundehenvendelser
- Mersalg og rådgivning til eksisterende kunder
- Fastholdelse og udvikling af eksisterende kunderelationer
- Beregningsarbejde i forbindelse med offentlige licitationer
- Deltagelse i og koordinering af projektopgaver efter behov
- Projektopfølgning og sikring af god dialog mellem kunde og drift
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring som intern sælger, beregner, projektmedarbejder, konsulent eller rådgiver.
Du er udadvendt, ambitiøs og har et stort drive. Du skaber nemt stærke relationer, har personlig gennemslagskraft og formår både at igangsætte og afslutte salgsprocesser. Samtidig arbejder du struktureret og har blik for detaljen, når tilbud skal beregnes og følges til dørs.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har stærke analytiske og kommercielle kompetencer
- Arbejder systematisk og har fokus på kvalitet i dine beregninger
- Er digitalt stærk og rutineret bruger af Office-pakken
- Er nysgerrig på nye løsninger og følger udviklingen inden for branchen
- Tager initiativ og arbejder selvstændigt
- Trives med både salgsopgaver og projektorienterede opgaver
- Kommunikerer professionelt og skaber tillid på alle niveauer
Erfaring fra kloakbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En grundig oplæring og introduktion, der klæder dig på til rollen
- Et spændende job med både kommercielle og projektorienterede ansvarsområder
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, handlekraft og korte beslutningsveje
- Mulighed for at præge egne arbejdsopgaver og bidrage til stillingens udvikling
- Ordnede arbejdsforhold med høj grad af frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring
Om Division Kloak- og Industriservice
Division Kloak- og Industriservice er en del af Marius Pedersen-koncernen. Vi tilbyder landsdækkende service fra vores afdelinger placeret rundt om i landet, hvorfra ca. 330 medarbejdere servicerer kunder med professionel rådgivning og service.
Du bliver en del af et team med stærke faglige kompetencer og mange års erfaring inden for slamsugning, spuling, TV-inspektion, højtryksspuling og industriservice. Vi løser alsidige opgaver for erhverv, kommuner, private og offentlige institutioner.
Ansøgningsfrist
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.