Genanvendelse af gipsaffald

Genanvendelse af gipsaffald. Fra affald til ny ressource

Gipsaffald er ikke bare affald. Det er en værdifuld ressource, der kan indgå i produktionen af nye gipsplader. Når gips genanvendes korrekt, bliver det en del af en cirkulær proces, hvor materialer får nyt liv i stedet for at gå til spilde.

Gipsaffald opstår typisk i forbindelse med nybyggeri og renovering og består af både nye og brugte gipsplader f.eks. afskær, defekte plader eller plader med søm og skruer. For at sikre en høj genanvendelsesgrad er det vigtigt, at affaldet holdes tørt, da fugt forringer kvaliteten.

På Marius Pedersen A/S’ gipsbehandlingsanlæg bliver gipsaffaldet sorteret og forarbejdet under kontrollerede forhold. Processen er tilrettelagt, så der sikres en ensartet kvalitet, der lever op til gipspladeindustriens krav. Resultatet er gipspulver - en råvare, som kan bruges direkte i produktionen af nye gipsplader.

Vil I vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med genanvendelse af jeres gipsaffald?
Kontakt jeres lokale miljøkonsulent her

Se hvordan gipsaffald får nyt liv

Følg processen fra gipsaffald til færdigt gipspulver og se, hvordan materialer bliver genanvendt til nye gipsplader.

Bæredygtighed

Sammen skaber vi en grønnere fremtid. Vi arbejder målrettet med at minimere spild, udnytte ressourcer bedre og skabe en mere bæredygtig fremtid. Små skridt til store forandringer.
Læs mere her