Landbrugsfolie

Landbrugsfolie

Affaldstype

Marius Pedersen A/S tilbyder en løsning til genanvendelse af landbrugsfolie af LDPE plast fra f.eks. landbrug og gartnerier.

Genanvendelse af landbrugsfolie er til gavn for miljøet, da folien udnyttes som en ressource fremfor at blive sendt til forbrænding. Det betyder, at miljøet skånes, at ressourcespild undgås, og der spares på CO2-udledningen.

Landbrugsfolien må indeholde max.10% urenheder f.eks. jord, grus, halm o.lign. Derfor kræver det minimalt ekstra arbejde at klargøre den brugte landbrugsfolie, så den kan sendes til genanvendelse.

Den brugte landbrugsfolie kan leveres direkte på et af Marius Pedersen A/S' modtageanlæg i hele landet - efter forudgående aftale.

Vi kan også tilbyde at afhente den brugte landbrugsfolie med grabbil eller opstille en container til opsamling.

Landbrugsfolie er en kraftig folie (min. 50my) og et spildprodukt fra landbrug og gartnerier. Plasttypen er 100% LDPE (Low Density Polyethylen). Folien er mærket med 4 i ”plast-trekanten”.

Landbrugsfolien må IKKE indeholde

  • Syntetisk garn
  • Vævet stof
  • Gødnings- og frøposer, Big Bags m.m.
  • Større mængder halm max. 10%
  • Andre plasttyper f.eks. wrapfolie
  • Andet affald

Container

Du kan levere din brugte landbrugsfolie direkte til et af Marius Pedersen A/S' modtageanlæg i hele landet - efter forudgående aftale på telefon 70 13 40 40
Se adresser

Vi kan også tilbyde enten at afhente den brugte landbrugsfolie med grabbil på din bedrift eller opstille en container til opsamling.

Behandling af affald - landbrugsfolie

Når landbrugsfolien modtages på Marius Pedersen A/S’ modtageanlæg udføres kvalitetskontrol og evt. urenheder frasorteres.

Herefter neddeles folien og afsættes til forarbejdningsanlæg, som vasker den brugte folie og herefter producerer ny LDPE landbrugsfolie.

Den nye genanvendte landbrugsfolie består af ca. 80% genanvendt LDPE landbrugsfolie og ca. 20% ny plast. 

 

Download

Du kan downloade følgende dokumenter

Landbrugsfolie

Få en samlet beskrivelse af affaldstypen

Kundeservice

... jeg sidder klar til at hjælpe dig videre

Skriv her
Miljøkonsulenten

... har løsningen til dine affaldsaktiviteter

Tryk her