Arbejdsmiljøpolitik

I Marius Pedersen A/S arbejder vi aktivt for at fremme et godt arbejdsmiljø for alle i virksomheden. Derfor har ledelsen udarbejdet følgende arbejdsmiljøpolitik, der danner grundlag for vores arbejde med arbejdsmiljøet.

Det overordnede mål for vores arbejdsmiljøindsats er, at vi skal kunne løse vores arbejdsopgaver uden at komme til skade.

Arbejdsmiljøet er en integreret del af vores forretning og skal tænkes ind i alle dele af vores virksomhedsdrift.

Et godt arbejdsmiljø er ikke kun med til at forbedre sikkerheden og trivslen hos vores medarbejdere, det forbedre også serviceniveauet og er således værdiskabende for såvel vores kunder som vores virksomhed.

Vores arbejdsmiljøindsats sætter den enkelte medarbejder i centrum. Gennem instruktion, uddannelse og træning øges bevidstheden om den gode sikkerhedskultur hos alle medarbejdere i virksomheden.

Vi vil have en sikkerhedskultur, hvor ansatte i Marius Pedersen A/S tager medansvar for sundhed og sikkerhed i det daglige arbejde, og vores indsats skal være med til at fastholde et effektivt forebyggende arbejde.

Vi arbejder aktivt for, at vi til stadighed følger alle relevante love og regler på arbejdsmiljøområdet, og vi har etableret en aktiv arbejdsmiljøorganisation, der gennemfører handlingsplaner og arbejdsmetoder, som understøtter dette arbejde.

Marius Pedersen A/S vil være i åben dialog med sine omgivelser om virksomhedens arbejdsmiljøforhold og synliggøre arbejdsmiljøpolitikken udadtil.