Brugt landbrugsfolie kan også genanvendes!

Brugt landbrugsfolie er en værdifuld ressource, der kan genanvendes i produktionen af ny landbrugsfolie. 

Vidste du, at hver gang du afleverer et ton brugt landbrugsfolie til genanvendelse, fremfor til forbrænding, sparer du miljøet for 2,7 tons CO2*. 

Som noget nyt tilbyder Marius Pedersen A/S et koncept til indsamling af brugt landbrugsfolie - f.eks. fra landbrug og gartnerier. Samtidig med, at du afleverer din brugte landbrugsfolie på et af Marius Pedersen A/S’ modtageanlæg (efter forudgående aftale) bestilles ny landbrugsfolie, der består af ca. 80% genanvendt landbrugsfolie og ca. 20% ny plast.

Det er også muligt at aflevere brugt landbrugsfolie uden at bestille nyt.

Ønsker du afhentning af brugt landbrugsfolie på din bedrift, kan vi tilbyde:

afhentning med kranbil med grab 
opstilling af en container til opsamling og afhentning, når containeren er fyldt

Din brugte landbrugsfolie

Det er ikke forbundet med ekstra arbejde i form af rengøring/rensning at sende brugt landbrugsfolie til genanvendelse, dog må den brugte landbrugsfolie ikke indeholde:

Syntetisk garn
Vævet stof
Gødnings- og frøposer, Big bags m.m.
Max. 10% urenheder f.eks. jord, grus, halm o. lign. 
Andre plasttyper f.eks. wrapfolie
Andet affald

Genanvendelse

Når landbrugsfolien modtages på Marius Pedersen A/S' modtageanlæg udføres kvalitetskontrol og evt. urenheder frasorteres.
Efterfølgende neddeles folien og afsættes til et forarbejdningsanlæg, der vasker den brugte folie og herefter producerer ny LDPE landbrugsfolie. 

Genanvendelse af brugt landbrugsfolie falder godt i tråd med den retning regeringen har sat med den nye klimaplan for et grønnere Danmark og mere cirkulær økonomi… den nye landbrugsfolie består netop af 80% genanvendt landbrugsfolie og kun 20% ny plast.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte konsulent Nina Jensen på tlf. 24 64 45 47 eller mail nin@mariuspedersen.dk for at høre hvilken løsning, der er optimal for din bedrift.

*Kilde: Climate Benefits of Material Recycling" (2015:547), udarbejdet for Secretary of the Nordic Council of Ministers (Norden/Nordisk Råd).

Kundeservice

... jeg sidder klar til at hjælpe dig videre

Skriv her
Miljøkonsulenten

... har løsningen til dine affaldsaktiviteter

Tryk her