12. June 2015

Mød os på Folkemødet

I dagene 11. - 13. juni deltager Marius Pedersen A/S i Folkemødet på Bornholm. Sammen med kolleger fra branchen vil vi være at finde i "Affalds- og Ressourceteltet". Teltet danner ramme for spændende udstillinger, underholdende events samt interessante debatter... alt sammen med henblik på at sætte fokus på affalds- og ressourcesektoren.

Adm. direktør Christian Møller og Salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe deltager i nedenstående debatter, og er du på Bornholm, håber vi, at du vil ligge vejen forbi. 

Fredag d. 12. juni fra kl. 16.00 – 17.00 ”Danmark som miljøvenligt foregangsland” - paneldeltager adm. direktør Christian Møller

Danskerne er, ifølge nye tal, Europas mest affaldsgenererende folkefærd. Kom til debat med industri, politikere, ngo’er og folk med gode ideer, om hvordan vi kvitter den kedelige førsteplads og bliver landet, hvor affaldet bruges igen og igen. For samfundets skyld og fordi det er en god forretning

Lørdag d. 13. juni fra kl. 10.00 - 11.00 "Er cirkulær økonomi politisk greenwash" – paneldeltager Salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe

Genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi er hotte ord på den politiske dagsorden. Aldrig før er der brugt så mange ressourcer på grønne initiativer. Spørgsmålet er dog om de rigtige værktøjer anvendes til etableringen af fremtidens affaldssystemer, og om der arbejdes med samme målsætning, nemlig etablering af en cirkulær økonomi?

Det er gratis at deltage i de forskellige arrangementer i teltet. Du finder programmet for aktiviteterne på Folkemødet her.