21. September 2020

Transportminister Benny Engelbrecht på besøg

Transportminister Benny Engelbrecht på besøg hos Marius Pedersen A/S i Esbjerg

I morges rullede 22 nye renovationsbiler fra Marius Pedersen A/S ud på vejene i Esbjerg Kommune.

Bilerne kører på biogas, der er produceret af affald fra husholdninger, landbrug og industri i Danmark. Og komprimering af affaldet i bilerne er el-drevet. Det betyder, at støjniveauet er lavt.

Bilerne er CO2-neutrale og skal servicere borgere i Esbjerg Kommune. Kommunen har i kravspecifikation lagt vægt på, at bilerne skal belaste miljøet mindst muligt og give mindst mulig støj, røg og lugtgener.

I forhold til de tidligere dieseldrevne renovationsbiler, betyder det, at vi sparer miljøet i Esbjerg Kommune for mere end 600 tons CO2 om året.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen og Transportminister Benny Engelbrecht var med til at sende bilerne af sted kl. 8.30 hos Marius Pedersen A/S på Måde Industrivej 23-25 i Esbjerg.

Se bilerne køre afsted her Nye renovationsbiler til Esbjerg Kommune