19. May 2021

Simon Moos Entrepriser A/S er pr. 19. maj 2021 blevet en del af FKSSlamson A/S

FKSSlamson A/S har pr. 19. maj 2021 overtaget aktierne i kloak- og entreprisefirmaet Simon Moos Entrepriser A/S i Sønderborg.

Overtagelsen åbner op for ekspansion, vækst og større opgaver.

Ejer Simon Moos fortsætter i FKSSlamson A/S året ud og ser sammenlægningen med FKSSlamson A/S som en unik mulighed for at fremtidssikre virksomheden og sikre vækst og nye arbejdspladser. Simon Moos Entrepriser A/S beskæftiger 35 medarbejdere.

Simon Moos Entrepriser A/S er etableret i 1971 og har specialiseret sig inden for TV-inspektion, slamsugning, tømning af septiktanke, spuling, tørsugning, behandling af slam samt oprensningsprojekter. Virksomheden har i marts 2021 netop fejret sit 50 års jubilæum.

Med overtagelsen af Simon Moos Entrepriser A/S beskæftiger FKSSlamson A/S nu mere end 275 medarbejdere fordelt over hele landet. FKSSlamson A/S udfører en lang række services inden for kloakområdet, herunder bl.a. TV-inspektion, spuling, tømningsordninger mm.

FKSSlamson A/S har driftsafdelinger over hele landet og nu altså også i Sønderborg, hvor det er planen, at dække det sydligste af Danmark inden for alle typer af kloakservices.

Adm. direktør Michael Nielsen, FKSSlamson A/S, understreger, at mandskabet fortsætter med at udføre opgaver for kunderne med den gode, lokale service - blot tilført endnu større og flere kompetencer, udstyr og sikkerhed for levering.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Michael Nielsen, FKSSlamson A/S, mobil 23 21 21 23

Simon Moos mobil 20 11 91 05