05. March 2026

Marius Pedersen A/S har indgået aftale med DK-Miljø A/S, Ole Larsen Vognmandsforretning og Marielyst Vognmandsforretning

Det er med glæde, at vi kan orientere om, at Christian Tolstrup Andersen har indgået aftale med Marius Pedersen A/S om køb af selskaberne DK-Miljø A/S, Ole Larsen Vognmandsforretning ApS og Marielyst Vognmandsforretning A/S.

Købet af selskaberne indebærer, at både medarbejdere, kunder, kontrakter og vognpark overdrages til Marius Pedersen A/S. Overtagelsen skete pr. 4.3.2026.

For ejer Christian Tolstrup Andersen og for Simon Clausen i Marius Pedersen A/S er det med stor glæde, at vi kan orientere om, at vi har indgået aftalen. Vi ser frem til at kunne byde alle medarbejdere velkommen i Marius Pedersen A/S. Det er samtidigt aftalt, at Christian og Charlotte bliver ansat i Marius Pedersen A/S og med det særlige fokus at sikre en god overgang for medarbejdere og kunder, og samtidig understøtte videreførelse af de daglige aktiviteter.

Kunder og samarbejdspartnere i de tre selskaber vil også efter overtagelsen have samme daglige kontaktpersoner med samme kontaktoplysninger. De daglige aktiviteter fortsætter fra de nuværende adresser i Rønnede, Ringsted og Marielyst, og vil fremover ske i tæt samarbejde med kollegaer fra Marius Pedersen A/S i Ringsted.

Ved overtagelsen vil vi sammen stå stærkt rustet til fremtidens krav og muligheder. Vi står på et solidt fundament, som imødekommer kundernes øgede behov for specialløsninger samt effektiv indsamling, sortering og behandling af en lang række affaldsfraktioner. Samtidig giver den fælles større organisation bedre mulighed for at imødekomme den stigende kundeefterspørgsel efter digitalisering, dokumentation og bæredygtighed, - understøttet af en fælles og styrket vognpark.

Spørgsmål kan rettes til:

Direktør Christian Tolstrup Andersen, DK-Miljø A/S, mobil 29 29 69 67

Adm. direktør Simon H. Clausen, Marius Pedersen A/S, mobil 51 36 17 64