25. March 2026

Marius Pedersen A/S har indgået aftale med Viborg Renovation / 1313 ApS

Det er med glæde, at vi kan orientere om, at Lars Højvang har indgået aftale med Marius Pedersen A/S om køb af Viborg Renovation / 1313 ApS.

Købet af selskabet indebærer, at både medarbejdere, kunder, kontrakter og vognpark overdrages til Marius Pedersen A/S. Overtagelsen sker pr. 25.3.2026.

For ejer Lars Højvang og for Simon Clausen i Marius Pedersen A/S er det med stor glæde, at vi kan orientere om, at vi har indgået aftalen. Vi ser frem til at kunne byde alle medarbejdere velkommen i Marius Pedersen A/S og med det særlige fokus at sikre en god overgang for medarbejdere og kunder, og samtidig understøtte videreførelse af de daglige aktiviteter.

Kunder og samarbejdspartnere vil også efter overtagelsen have samme daglige kontaktpersoner med samme kontaktoplysninger. De daglige aktiviteter fortsætter fra den nuværende adresse i Viborg, og vil fremover ske i tæt samarbejde med kollegaer fra Marius Pedersen A/S.

Ved overtagelsen vil vi sammen stå stærkt rustet til fremtidens krav og muligheder. Vi står på et solidt fundament, som imødekommer behovet for specialløsninger, krankørsler og leverancer til industri, entreprenører og erhverv samt behovet for effektiv indsamling, sortering og behandling af en lang række affaldsfraktioner. Samtidig giver den fælles større organisation bedre mulighed for at imødekomme den stigende kundeefterspørgsel efter digitalisering, dokumentation og bæredygtighed - understøttet af en fælles og styrket specialiseret vognpark.

Efter mere end 30 års engagement i virksomheden ønsker de tidligere indehavere Lars og Tina at rette en stor tak til alle, der har været en del af rejsen siden 1994. Parret fremhæver, at valget af Marius Pedersen A/S som ny ejer er truffet med stor omhu og tillid til, at virksomheden vil blive videreført i samme ånd og med de samme værdier, som den hidtil er drevet efter. Det har desuden haft afgørende betydning, at alle medarbejdere fortsætter uændret, og at aktiviteterne fortsat vil blive drevet fra de kendte lokationer. Afslutningsvis retter sælgerne en varm tak til de mange kunder, leverandører og øvrige forretningsforbindelser for et godt og tillidsfuldt samarbejde gennem årene.

Spørgsmål kan rettes til:

Daglig leder Steen Vistisen, Viborg Renovation / 1313 ApS, mobil 2030 2499
Adm. direktør Simon H. Clausen, Marius Pedersen A/S, mobil 5136 1764